En hæklet dukke

En af de omtalte pakker fra i går, indeholdt en hæklet dukket med mørkt krøllet hår. Det er jo blevet temmelig populært med hæklede dukker, men jeg mente dog at jeg kunne lave resultatet barre en smugle pænere end butikkernes, som er lidt kedelige.

Det er den første dukke jeg har hæklet, så jeg skulle prøve mig lidt frem, da jeg på en måde har lavet mit eget mønster ved at kombinere forskellige opskrifter...

... sammen med minde egne ideer, som fx. håret, der er blevet lidt inspireret af 1800-tallet, efter jeg opdagede at det ville blive alt for tungt for dukkens hals, med krøller over hele hovedet.

Efter at have kigget på det færdige resultat en uges, tid, blev jeg dog enig med mig selv om at benene var for korte og det ville være sjovere, hvis de kunne bukke. 

Det var derfor heldigt at jeg var startet oppe fra, og derved nemt kunne pille benene op og det nederste af kroppen.

Efter en mindre korrigering af opskriften, kom det færdige resultat kom til at se sådanne ud.

Et venligt ansigt lavede jeg med lyseblå franske knuder som øjne og helt almindelige ri-sting som mund, i en svag lyserød hindbærfarve. Syntes det blev meget godt med de dæmpede farver, da det ellers hurtigt kan komme til at virke uvenligt.

Jeg har engang fået af hvide at der enten strikkes eller hækles blæksprutter til for tidligt fødte børn, da de har nemmere ved at få fat på de snoet ben, og derved skaber tryghed. 

Om det er sandt ved jeg ikke, men syntes tanken om at snoninger skulle skabe tryghed, var nok til at dukken selvfølgelig skulle have krøller. Masser af små snoninger, som de små fingre kan ligge og få fat på.

Om ikke andet så det ud til at dukken faldt i god jord hos moren, så må vi se hvad lille-fisen siger til den, når hun bliver lidt større.