Æble chutney med chili og peberrod

Efterår og vinter betyder for mit vedkommende at der kommer godt gang i wok gryden og derved stiger mit forbrug af chutney også i denne periode. Jeg er vildt med chutney af alle slags, og spiser det til stor set alt det kan spises til.

Og nu har jeg endelig fået lavet min helt egen version, nemlig en æble chutney med chili og peberrod. 

Versionen er blevet mindre julet end den traditionelle med kanel og rosiner, og en smugle stærk. Men den smager skønt. Lid som når man får stærk mad ude i østen, hvor den kan være virkelig stærk.

Så smag jer frem.

Ingredienser:

500 gram æbler uden kernehus

2 løg

1 1/2 dl æblecidereddike 

300 g rørsukker

frø fra 8 kardemomme kapsler

4-5 laurbærblade 

1 chili efter smag

2-3 spsk revet peberrod

Alle ingredienserne bringes i kog, hvorefter chutneyen skal simre ved svag varme i ca. 30-40 minutter. Herefter dufter hele hytten sur-sødlig af krydret chutney.

Portionen giver 3-4 almindelige syltetøjs glas. 

Myntesukker

Haven på landet er flittigt blevet brugt i efterårets madlavning, der også har medført at jeg har afprøvet mange nye opskrifter af.
En af de lidt sjovere ting jeg ha fået lavet, som jeg glæder mig meget til at bruge er myntesukker.
Kort og godt sukker tilsat frisk mynte.

Jeg er ikke helt så vild med myntes som så mange andre, med mindre vi snakker om perbermynte i kombination med chokolade og myntete. Jeg kan egentlig godt lide smagen, men får bare aldrig rigtig taget mig sammen til at bruge det.

Så da min mor kom med foreslagt om at lave myntesukker, hoppede jeg med på ideen. 

Det er jo temmelig nemt at lave og er findes masser af opskrifter på nettet, hvis man gerne vil følge en opskrift. Jeg skævede selv lidt det den fra Valdemarsro, som der virkede meget fin. 

Portionen er lavet lidt på gefyl og  med rørsukker istedet for almindelig hvidt sukker, så jeg valgt at skrue varmen ned på 50 grader, for ikke at branke sukkeret. 

Når det færdige myntesukker kommer ud af ovnen har det den fineste grønlige farve og smager skønt af mynte. 

Så det er bestemt noget jeg kan prøve igen, også selv om hele hytten duftede meget kraftigt af myte flere timer efter jeg var færdig i køkkenet.

Spanskrør og varm æblebryg i Tivoli

Søndag aften var jeg i Tivoli med H og hendes kæreste, for at se deres op pyntning i forbindelse med Halloween, samt smage på nogle af alle de gode ting man kan få at spise i Tivoli.

Vi mødte derinde kl. 18, hvilket er er meget godt tidspunkt, da der ikke er helt så mange mennesker. Derudover kommer alle de fine lys også mere til deres ret, i mørket.

Et af formålene med at inviterer H og hendes kæreste med i Tivoli, var at de skulle være med når jeg smagte mine første spanskrør (Chrusso), som vi taler så meget om til spansk.

Jeg fik en potion med kanelsukker, softice og chokoladesovs, og det smagte dejligt. Var dog ikke til meget aftensmad bagefter, da de mætter godt.

Men det er sjovt endeligt at have prøvet dem, da der bliver talt så meget om dem, når vi har spansk undervisning.

Bagefter var vi hende og få et glas varm æblebyg, som er et varmt alternativ til gløgg og Glüvine. 

Det er en varm lidt syrlig æblecider, der var ufattelig godt oven på det sukker chok jeg lige havde fået af spanskrørene. 

Det kan bestemt anbefales, hvis man ikke er så meget til varm rødvin, eller man bare har lyst til noget varmt.

Det var som altid en fin op pyntning, hvor de havde kræset meget for detaljen.

Tivoli er nu stemningsfuld om aftenen. 

Venindebesøg fra landet

I går havde jeg en rigtig hyggelig eftermiddag og aften med venindebesøg fra landet. Det er min søde veninde L jeg har kendt siden vi gik på HTX sammen, og som jeg har en strikkeklub med ude på landet.
Det var super hyggeligt at kunne vise hende mit lille sted og nogle af de områder jeg holder allermest af i mit nær område.

Eftermiddagens stod bl.a. på te og kagespisning, samt en længere gåtur rundt i kvarteret. Vejen gik selvfølgelig forbi den hyggelige lille park, Klassens have. Hvor efteråret efterhånden er begyndt at have sat sit indtog. 

Det ar altid hyggeligt at gå en tur, men det er bestemt sjovere sammen med en god veninde, hvor man kan få talt om løst og fat. 

Efter det lille parkbesøg gik vi lidt op og ned af alle de hyggelige små sidegader i nærheden, for derefter at gå hen og se på FN bygen.

'

Aftensmaden blev til en lækker tapas på cafe Bopa. Jeg havde egentligt tænkt mig at vi skulle på Bopa for at smage en af mine ynglings retter, nemlig mules frites eller deres burgere, som er vildt gode. 

Men i stedet fik min veninde lokket mig til at prøve deres tapas tallerken med bl.a. græskar pesto, oliven tarapande, oste og røget rensdyrkølle. Og det var bestemt ikke noget dårligt valg. Det smagte simpelthen fantastisk, så det er ikke sidste gang jeg har fået det. 

Så alt i alt en rigtig god eftermiddag og aften, hvor hele verdens situationen blev vendt. Håber snart vi får tid til det igen.

Pesto med solsikkekerner

I efterårsferien fik jeg lavet en masse godt til spise kammeret og fik blandt andet også lavet pesto af al basilikummen.

Da jeg efterhåndden kender flere der ikke kan tåle nødder, prøvede jeg at lave denne udgave med solsikkekerner istedet.

Ingredienser:
100 g solsikkekerner
2-3 håndfuld basilikum
2 dl olie
75 g revet parmasanost
2-3 hvidløg (efter smag)
salt
peber

Alle ingredienserne køres til en ensartet masse i hakkeren, hvorefter det fyldes på glas. 

Der bliver 2-3 mindre glas af potionen, og det smager skønt. glæder mig helt til at skulle bruge det i nogle skønne retter.

Prikker på Louisiana

For godt 14 dage siden fik jeg et fif af en kollega til et besøg på Louisiana, efter at jeg havde anbefalet hende et par ting at se i Paris. Hun var sikker på at deres nye udstilling med prikker af Yayoi Kusama - I uendeligheden, ville falde lige i min smag.

Så i går skulle det endelig være at jeg sammen med søs R og det halve af Europa (det føltes altså lidt sådan, selv om jeg gode ved det er en stor overdrivelse) tog et smut til det skønne Louisiana for at se på prikker. Der var sort af mennesker og man stod en hel del i kø for at se de smukke værker.

Det var helt sikkert vær at stå i kø for, men jeg vil måske stadig anbefale at man følger museets eget tips, om at de har åbent hver tirsdag-fredag til kl. 22. Der skulle være væsentligt færre mennesker i det tidsrum. Men his man kan lide prikker og installations kunst, er det bestemt hver at slå sin vej forbi Louisiana.

Jeg må vist give min kollega ret, det faldt lige i min smag, så tak for tippet.

Frokost med fantastisk udsigt i arkitektonisk perle

Det er bestemt ingen hemmelighed at jeg er arkitektonisk interesseret og at det i serdeleshed er danske arkitekter og designere fra omkring 1940-1970érne der kan begejstre mig. 

Så det var en kæmpe oplevelse da jeg i går var inviteret til at spise forkost med min veninde H og hendes kæreste i Nationalbanken, hvor han arbejder.

Udefra ser den jo ikke ud af meget, ligner mest af alt en stor lukket kolos, men når man ser efter kan man godt se at der er tænkt over hver mindste detalje i og omkring den store kolos.

Fx er træerne, belægningen, bassinet og de små bede en del af en meget større helhed, der kommer meget mere til udtryk når man ser haverne oppefra.

Det var en kæmpe oplevelse endelig at komme ind i den enorme bygning, der allerede ved indgangen åbnede en helt anden verden af spændende arkitektur. Man må desværre ikke tage billeder derinde, så jeg kan kun henvise de de finde billeder nationalbanken har lagt ud af interiøret på deres egen hjemmeside. 

Det er både lidt ærgerligt at man ikke må tage billeder af den arkitektoniske perle, men samtidig gør det så også besøget så meget mere spænderne, da man ikke kender hele bygningen på forhånd. Der er rum for at blive overrasket og imponeret gang på gang.

Det var virkelig en stor oplevelse af være inde i bygningen, hvor det var lidt som om man kom ind i en helt anden verden. Jeg var helt vild med den og begejstringen blev bestemt ikke mindre af at opleve udsigten fra kantinen og et par af de store møderum der vender ud mod Børsen, Holmens Kirke og Christiansborg. Det var et stort panorama af vinduer fra gulv til loft der fint indrammede nogle af Københavns vigtigste bygninger. Jeg kunne have siddet der og kigget ud over udsigten i uendeligheder. Selv på en våd, kold, gråvejrs dag var udsigten simpelthen fantastisk når man så den inde fra bygningen. 

Så mange tak for frokost og kigget... Det er bestemt et besøg vejr, hvis man får muligheden. 

Fik også lige prøvet at løfte lidt på den guldbar de har i forhallen. 

Surbær og hyben marmelade til spisekammeret

i begyndelsen af min ferie var jeg et smut på landet, hvor der blandt andet blev lavet foråd til spise kammeret i form af forskellige marmelader af surbær og hyben.

I mine forældres have er der en surbær busk, med fantastisk mange bær på, som jeg var ude at plyndre i regnen.

Der er vist en del der ikke ved hvad surbær er, men det er en bærbusk der mest af alt minder om rønnebær. 

Indtil videre har vi ikke lavet så meget forskelligt af bærene, men de kan bestemt anbefales til smags giver i snaps. Her er den højt på min liste. 

Men i år skal bærene bruges til noget andet, nemlig marmelade. 

På min jagt i haven faldt jeg også over deres forskellige hyben buske, der stadig har mange bær. 

Inde igen blev surbærene ordnede og kogt sammen med æbler til en dejlig marmelade. 

Ingredienser (ca. 4 almindelige syltetøjs glas):

800 g surbær

800 gram æbler uden kernehus og skåret i små stykker

1/2 dl vand

1//2 dl sukker

Surbær og æbler sættes til at koge i 10-15 min. Derefter tilsættes sukker efter smag (og evt. stjerneanis eller kanel, for at give en ekstra smag). Marmeladen skal koge yderligere 10-15 min under svag varme. 

Jeg delte portionen i to og tilsatte den ene stjerneanis, som virkelig heller ikke er et dårligt valg.

Marmeladen bliver fin tyk og får syrlig og anelse ram smag, der vil være perfekt til en ostemad. 

Jeg syntes det smager fantastisk, men det er nok ikke noget for folk der ikke kan lide syrlige sager og forventer en sød marmelade.  

Det jeg elsker mest ved efteråret er at hybensæsonnen nu er gået ind, med sine flotte farvede bær der ser noget så flot ud. 

Noget jeg til gengæld HADER, så er det at ordne hyben, især de små af slagsen jeg har her. I år havde jeg læst vidt og bredt om metoder til hvorledes man nemt kan fjerne de kløende kerner fra kødet, uden at gå amok i kløe. Og kom frem til at prøve metoden med at blente kalverede hyben med kærner, for derefter at skumme/skylle kernerne fra. Det er bestemt IKKE en metode jeg vil anbefale. 

Min portion var så lille at jeg bitterligt fortrød valget, da både kerner og hyben kød sank til bunds. 

Jeg vil istedet anbefale den metode hvor man fjerne top og bund, halverer bærene og fryser dem natten over. Herefter kan man fjerne kerne med en ske uden det helt store kløeanfald. 

Jeg var heldigvis startet med at ordne ca. 1/3 af min portion på den gammeldags maner med at fjerne kerne fra kødet med en kniv, da jeg godt kan lide at der er lidt større kødstykker i marmeladen. 

Resten måtte koges grundigt med kerne, for at kunne purres gennem en sig, for at plukke, pille og halverings arbejdet ikke var helt spildt. 

Metoden er kun en nødløsning, da den giver et for stort spild.  

Men dejligt ser det ud og skønt smager det, når man først er kommet dertil.

Ingredienser (ca. 4 almindelige syltetøjs glas):

800 g hyben

800 gram æbler uden kernehus og skåret i små stykker

1/2 dl vand

1//2 dl sukker (efter smag)

hyben og æbler sættes til at koge i 10-15 min. Derefter tilsættes sukker efter smag og det er vigtigt at smage på marmeladen her, da mængden af sukker afhænger meget af hvilet type æbler man har brugt. Marmeladen skal koge yderligere 10-15 min under svag varme. 

Uhm... jeg kan næste ikke vente med at åbne det første glas. Kom vist også til at prøve smage lidt mere på det end nødvendigt. Men det smager altså bare skønt.

Efterårsferie

Så blev det endelig efterår og dermed lidt tiltrængt efterårsferie for mit vedkommende. Jeg kan godt mærke at jeg kun har haft 14 dages sommerferie, og at det ikke var 14 sammenhængene dage. Men så er det dejligt med lidt ferie nu. 

Indtil videre har den budt på et par dage på landet med fødselsdags fejring, klargøring af haven til vinteren og hygge med min nevø. 

Søndag trossede jeg regnen og gik i haven for at plukke surbær ...

... og hyben. Det er ved at være sidst på sæsonen så det var med at få dem plukket inden fuglene tog dem alle.

Basilikumen blev også klippet godt ned. 

Var super glad for min regnjakke og gummistøvler, der gjorde det lidt sjovere at stå derude i regnen.

Lødagens høst kom mere eller mindre til at se således ud.

Og efter et par timer i køkkenet var der både surbær mamalade, hyben/æble marmelade og æble chutney med chili og peberrod. 

Der var også lige en stud ledig til at få strikket lidt på blusen, jeg efterhånden har været igang med i evigheder. Der kom jo lige et par andre strikke og hækleprojekter ind fra sidelinjen, som havde en deadline. 

Et lille græskar er sandelig også på vej, så det bliver spændende at se hvor stor det når at blive.

Mandag aften stod den på hjemmelavet pizza sammen med min nevø. Det smager nu meget godt med frisk basilikum fra haven. 

En rigtig dukke skal da have tøj

For lidt tid siden viste jeg den dukke jeg har lavet til min venindes lille pige. Og det var egentlig meningen at jeg ville være stoppet med den, men.... en rigtig dukke skal da have tøj, så jeg fandt stofrester og symaskinen frem, og fik syet lidt forskelligt till den.

Det blev til disse kjoler, bluser og nederdele. den fik også en lille jakke, af resterne fra sofapuden. 

Herunder er vist et par af de forskellige sæt eller kombinationer man kan lave med tøjet.

En lille trøje til at trække over hovedet og en nederdel med elastik i livet.

Det blev også til en lille skjorte og jakke.

Blev en smugle nostalgisk med denne bluse, da jeg selv har haft en trøje i stoffet, som blev slidt op. Jeg var temmelig vild med striber engang.

Et par kjoler blev det også til...

der alle er åbne i ryggen og lukkes med tryklåse, så de er nemme at få af og på.

Jeg brugte ca. en weekend på at få lavet alt tøjet, samtidig med mine nye sofapuder. Så det var ikke fordi der ligger så meget arbejde i det. Det sværeste var lige at få udviklet et mønster som jeg kunne klippe tøjet efter. 

Nu må jeg bare vente at se om lille fisen bliver bare halvt så glad for gaven som hendes mor, men der går jo nok lidt endnu.