lørdag den 31. oktober 2015

Æble chutney med chili og peberrod

Efterår og vinter betyder for mit vedkommende at der kommer godt gang i wok gryden og derved stiger mit forbrug af chutney også i denne periode. Jeg er vildt med chutney af alle slags, og spiser det til stor set alt det kan spises til.
Og nu har jeg endelig fået lavet min helt egen version, nemlig en æble chutney med chili og peberrod. 

Versionen er blevet mindre julet end den traditionelle med kanel og rosiner, og en smugle stærk. Men den smager skønt. Lid som når man får stærk mad ude i østen, hvor den kan være virkelig stærk.
Så smag jer frem.

Ingredienser:
500 gram æbler uden kernehus
2 løg
1 1/2 dl æblecidereddike 
300 g rørsukker
frø fra 8 kardemomme kapsler
4-5 laurbærblade 
1 chili efter smag
2-3 spsk revet peberrod

Alle ingredienserne bringes i kog, hvorefter chutneyen skal simre ved svag varme i ca. 30-40 minutter. Herefter dufter hele hytten sur-sødlig af krydret chutney.

Portionen giver 3-4 almindelige syltetøjs glas. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar