onsdag den 31. december 2014

Klar til nytårsfest

Året 2014 er gået ind i deres sidste timer, og jeg er ved at være så klar til at holde nytår med min barndomsveninde H og hendes kæreste i Vanløse. Det bliver forhåbentligt superhyggeligt med fest og farver.

Jeg er de sidste par år begyndt at blive en smugle glad for glimmer i små doser, som i nok har observeret i løbet af året. Så det kommer nok ikke bag på så mange at nytårsfesten er den helt store mulighed for at snige glimmer ind. I går var jeg så ude at købe min første glimmerneglelak, som blandt andet skal på tæerne, så de også er klar til nytårsfesten.

Det ser så fint ud, som de glimter, og vil passe perfekt til de højhælede sandaler jeg skal have på i aften.

Det er denne fine neglelak fra essie, som jeg har købt. Mine negle er meget sarte, og vil helt ikke have neglelak på. Men denne er fin, og kan sagtens sidde på et par dage uden at skalle af og skabe de helt store problemer med udtørrede negle efterfølgende.

Her til morgen har den stået på et godt og solid morgenmåltid, så jeg har fået lagt en god bundt for resten af dagen.

To store madder af søs R hjemmebagte franskbrød, banan-lakrids-smoothie og en chai latte, så kan den morgen næsten ikke blive bedre. Er i hvert faldet blevet godt mæt.

Nu vil jeg se at pakke de sidste og tage mod Vanløse for at hjælpe med de sidste forberedelser.
Pas på jer selv og hinanden derude. Godt nytår.

mandag den 29. december 2014

Snestorm på landet

I går var jeg til den altid hyggelige årlige julefrokost med min gamle Htx-klasse. Det er altid super hyggeligt at se den gamle årgang igen og hører hvordan folk går og har det.
Men som så mange gange før, kom vejret til at spille en rolle for festlighederne, der var nemlig snestorm over Danmark, så vi brød op tidligere end vi plejer.
Hvorfor skal det stort set næsten altid ske d. 28 december?

Men på trods af vinterdæk, traktor med sne skovl osv. er snevejr på landet noget ganske andet end sne i København. Prøv bare at se her.






Når snestormen efterlader et så smukt landskab dagen derpå, så kan man godt overleve at julefrokosten blev en anelse kortere end beregnet.

søndag den 28. december 2014

Juledage men julemad og sne

De sidste dage har mere eller mindre stået på en blanding af masser af julehygge med familien og lange gå turer i det sne dækkede landskab.

Juletræset med sin pynt, venter på vi får begyndt....

Andesteg og brune kartofler, med hjemmelavet rødkål og bagte æbler med ingefær. 

Det havde sneet julemorgen...

... så vi gik en tur i skoven, så der var plads i maverne til aftens julefrokost, med den ene del af familien.

Der er så fint når det har sneet. 

2. juledag stod igen på hyggeligt samvær med den anden del af familien.

Her stod den på rigtig julefrokost bord, med masser af mad og snaps, lige efter bogen. 

Med ost og julekage til dessert. 

Oven på al den julemad var det dejligt at komme i skoven igen i går. 

Denne gang havde frosten sat ind, så der var knap så våde tæer som i forgårs, men flere røde næser.




torsdag den 25. december 2014

Strikkede luffer og hæklet pandebånd

De sidste par aftner inden jul er brugt på en kreativ hemmelighed, hvilket er derfor jeg ikke har røbet noget før.
Min barndomsveninde H og jeg har efterhånden været på gave de sidste 15 år. Og allerede dengang besluttede vi at julegaverne ikke skulle være noget særligt, men det ville være fest hvis de var hjemmelavet. Så sådan har det mere eller mindre været de sidste mange år, dog med enkelte undtagelser. :-)

I år har den stået både på produktion af luffer og pandebånd. 

Lufferne er strikket efter denne opskrift:

Str: XS/S (S/M) M/L (L/XL). 
Strømpep nr. 3½ + 4.
Strikkefasthed: 19 m x 25 p = 10 x 10 cm i glat på p 4.

Vante: Slå 40 (40) 40 (45) m op på strømpep 3½ og strik 1 omg r, strik nu 5 (5) 5,5 (6) cm rib (2 r, 3 vr). Skift til strømpep 4 og forts rundt i glat, tag samtidig 6 (4) 2 (7) m ind jævnt fordelt på 1. omg = 34 (36) 38 (38) m. Når arb måler 8 (9) 10 (11) cm: Tag 1 m ud på hver sider af omg’s 1. m ved en ret udtagning. Gtg udt på hver side af de nye m på hver 2. omg i alt 5 gange = 44 (46) 48 (48) m. Sæt nu de 11 m til tommelfinger på en tråd. Forts rundt i glat og slå samtidig 1 ny m op bag tommelfingeren på næste omg = 34 (36) 38 (38) m. Når vanten måler 20 (22) 24 (25) cm (der er ca. 4 cm tilbage til færdigt mål, prøv evt. vanten på hånden) sættes mrk både ved omg’s beg og efter 17 (18) 19 (19) m. Tag nu 1 m ind på hver side af begge mrk: Strik til 3 m før mrk, så 2 r sm, 2 r (mrk sidder midt mellem disse 2 m), tag derefter 1 m løst af (som skulle den strikkes r), strik 1 r og løft løs m over. Gtg indt på hver 2. omg 2 gange til og derefter på hver omg, i alt 4 gange = 6 (8) 10 (10) m tilb. Strik på næste omg alle m sm 2 og 2. Bryd garnet, hiv igennem de rest m, stram til og hæft. 




Tommelfinger: Sæt de 11 m til tommel på strømpep. Strik i tillæg 4 (4) 4 (5) m op bag tommel = 15 (15) 15 (16) m. Strik rundt i glat til tomlen måler 4 (4,5) 5 (5,5) cm (der er 0,5 cm tilbage til færdigt mål). Strik 2 omg r, hvor alle m strikkes sm 2 og 2 på begge omg. Bryd garnet og afslut som før. Strik næste vante spejlvendt, dvs. der tages ud til tommelfinger på begge sider af omg’s sidste m. 



Pandebåndet er hæklet efter en ny fortolkning af opskriften fra Lutter Idyl, da jeg har nogle flere omgange, da min tråd er lidt tynder. Se den oprindelige opskrift her




Resultatet af begge kom til at se således ud. Så nu kan det godet blive vinter, så hun kan komme til at bruge begge dele.


tirsdag den 23. december 2014

Drømmer om ferie...

For lidt over et år siden var jeg sammen med min barndomsveninde H, på min første større rundrejse ude i den store vide verden.
Så det meste af sidste julemåned tilbragte jeg under varmere himmelstrøg, langt fra sne, kulde og julestemning. Men sjovt nok var jeg mere i julestemning på turen end jeg er nu.
Nu drømmer jeg bare om sol, varme og om at komme afsted på endnu en rejse ud i verden.

Men indtil videre må jeg nøjes med minderne om sol og varme og så må vi se om der ikke skulle snige sig en lille rejse eller to, ind i løber af 2015.
















Det var en helt fantastisk tur til henholdsvis Bangkok, Cambodia og Laos. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg har besøgt de tre lande, der var så fantastisk smukt.

mandag den 22. december 2014

Fyns brunsviger

I dag var det sidste arbejdsdag inden juleferien begynder i morgen, så der skulle hygges lidt ekstra på arbejdet i dag. Derfor bagte jeg en fynsk brunsviger, efter "bestilling" af en af kollegaerne, til dagens eftermiddagskaffen.



Fyns brunsviger i bradepande:

3 dl. kernemælk
25 g. gær
45 g. sukker
45 g. smør
½ tsk. salt
1 tsk. kardemomme
450 g. hvedemel

Remonce:
150 g. blødt smør
200 g. farin
2 spsk. Sirup

Smelt smørret og rør kærnemælken i. Varm op igen til den er ”lillefingervarm” og rør gæren ud heri, tilsæt salt, sukker og kardemomme og ælt melet i. dejen skal hæve i ca. 30 time. 



Rør remoncen sammen. 


Dejen rulles ud i en ovnbradepande, tryk fordybninger med enden af en gaffel og smør remoncen på. lad den hæve yderligere 30 min. 

Bages ved 200 g. i 15-20 min.

søndag den 21. december 2014

Thomas Dybdahl koncert

I går mødtes søs R og jeg med vores kusine og hendes kæreste til en fantastisk koncert med vidunderlige Norske Thomas Dybdahl i Vega.


Jeg er helt vild med ham, og han bliver bestemt ikke som så mange andre, dårligere når man hører ham live. Jeg vil faktisk mene det er stik modsat.
Han er helt fantastisk live og leverer altid nogle gode koncerter, der altid ender med at have et lidt humoristisk islæt.
Men i kan jo selv vurderer her.

Thomas Dybdahl - This Love Is Here To Stay

fredag den 19. december 2014

Hæklet hund

Jeg har travlt med juleforberedelser lige for tiden, så jeg oplever ikke så meget. I hver faldet ikke noget jeg vil kunne løfte sløret for på den side af jul.
Til gengæld kan jeg endelig vise jer denne gave, som jeg afleverede til min kollegas søn i fredags.


Lige fra jeg så en opskrift på denne skønne hund første gang, har jeg vidst at jeg på sigt ville lave den i den gule farve, og jeg vidste med det samme at det ville være den perfekte gave til kollegaens kommende barn, da jeg hørte hun var gravid.
Så jeg gik straks igang og blev hurtigt færdigt. Så gaven nåede at lille så længe at papiret var falmet lidt og belagt med flere centimeter støv. Men nu er den endelig aflever og forældrene blev i hver faldet glade for den. Så nu håber jeg bare A bliver lige så glad, når han bliver lidt større og kan leje med den.




Jeg er helt vild med den, så det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet den opskrift.