søndag den 14. december 2014

Julekonfekt i form af mandler i forklædning

For et par uger siden havde jeg den helt store tur i køkkenet, hvor jeg lavede julekonfekt i form af mandler i forskellig chokolade forklædning. Men selv om jeg fik lavet mange, var det nu bestemt ikke det store arbejde.


Jeg valgte at lave to forskellige varianter, nemlig en med mørk chokolade med salmiak lakrids og en med hvis chokolade med frysetørrede hindbær og solbær. Begge to smags varianter jeg holder meget af.

Jeg elsker simpelhen kombinationen af chokolade med lakrids, og kan aldrig blive træt af den.

Super nemt at lave, så der er ingen undskyldninger for ikke selv at lave julegodterne. 

Opskriften på mandler med mørk chokolade med lakrids:

100 g mørk chokolade
3 tsk. salmiak lakrids sirup
Mandler ca. 100 gram, eller til man syntes chokoladelaget er perfekt.

Chokoladen brækkes i stykker og opvarmes over vandbad. Når chokoladen er smeltet fjernes vandbadet fra varmen og salmiak lakrids siruppen tilsættes.
Mandlerne vendes i chokolade/lakrids blandingen og lægges til tørring på et stykke bagepapir.
Det tager ca. 1,5 time før chokoladen er størkne helt, alt efter chokoladelagets tykkelse.
Der kan efter behag pyndtes med fx. frysetørrede bær, inden chokoladen størkner.


Opskriften på mandler med hvid chokolade med frysetørrede bær:

100 g hvid chokolade
2 spsk. frysetørrede hindbær
2 spsk. frysetørrede solbær
Mandler ca. 100 gram, eller til man syntes chokoladelaget er perfekt.

Chokoladen brækkes i stykker og opvarmes over vandbad.
Alt efter smag og størrelsen på de frysetørrede bær, starter man med at hakke bærrene, så de bliver mindre.
Når chokoladen er smeltet fjernes vandbadet fra varmen og de frysetørrede bær tilsættes.
Mandlerne vendes i chokolade/bær blandingen og lægges til tørring på et stykke bagepapir.
Det tager ca. 1,5 time før chokoladen er størkne helt, alt efter chokoladelagets tykkelse.
Der kan efter behag pyndtes med fx. frysetørrede bær, inden chokoladen størkner.

Mine mandler med hvid chokolade fik et ekstra drys frysetørrede bær som pynt....

... det samme gjorde dem med mørk chokolade og lakrids sirup.

Jeg advarer på forhånd, der er bestemt mulighed for udvikling af en afhængighed. Mine er da også snart ved at være væk igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar