mandag den 29. februar 2016

Så blev det mandag

Så blev det mandag og tid til en aften uden de store planer, bare bage lidt boller til i morgen og så ellers slappe af oven på en dejlig weekend, prop fyldt med aftaler.

Fredag aftenen mødtes jeg nede på landet med tre skønne damer jeg har kendt siden gymnasietiden og som jeg har delt både stort og småt med.
Et sjældet men kærkommen møde hvor vi alle fire atter er samlet, og finder vores gamle roller i den lille venindegruppe.

Da vi alle har en travl hverdag og bare ville benytte lejligheden til at slippe for at stå i køkkenet, blev der bestil lækker tapas udefra. Der var alt muligt godt og ikke mindst rigeligt af det. 

Det var en helt igennem hyggelig aften med god mad og godt selskab. Skønt at se dem alle igen, og en masse gode ønsker om at vi snart må gøre det igen.

Lørdag morgen gik turen fra ladet mod Vanløse, for at hjælpe H med forberedelserne til hendes fødselsdags brunch, samme formiddag. 

Det blev en hyggelig fødselsdag med massere af søde venner til H, dejlig lagkage og en lille skattejagt i deres have. 
En af de ting som er så skønt ved fødselsdagene hos H, er at der altid sker noget uventet og børnevenligt for de mange barnlige sjæle. 

Lørdag eftermiddag gik turen atter på landet, for at fejre min fætters "svendegilde (eller hvad det nu hedder når man bliver landmand)" / fødselsdag / jeg tager et år til Canada fest.
En hyggelig fest med både familie og nye ansigter i form at en lille håndplukket skarer af fætters nærer venner. 

Søndag gik turen til Køge for at besøge lille og store A. Her stod den bl.a. på sofa-tæppehygge-kreativ hygge, mens lille A sov til middag.

Der er altid så hyggeligt hjemme hos A, med friske forårsblomster og stearinlys. 
Det var så den weekend... og så blev det mandag.
Fantastisk at tænke på at man på 4 dage har mødtes med så mange skønne mennesker.



torsdag den 25. februar 2016

Når jeg hygger mig "for" meget....

Ikke at jeg på nogen måde tror at man kan hygge sig for meget, men...

Jeg hygger mig generelt i samværet med andre mennesker og i særdeleshed når jeg er sammen med familie og venner. 
Til tider hygger jeg mig så meget i øjeblikket at jeg glemmer alt om tid, sted og ikke mindst bloggen. Jeg hygger mig simpelthen så meget at jeg helt glemmer at tage billeder. 

Jeg var netop på sådanne besøg i går aftes, hvor jeg var på besøg hos min søde veninde i Roskilde og hendes lille familie. Vi havde en super hyggelig aften med at indhente alt det der var sket siden sidst og få hygget med hendes lille pige. 
På grund af at vi begge har travle hverdage, taler vi ikke så tit sammen som tidligere, og derfor er der altid en masse der skal indhentes når vi endelig mødes og der er sjældent tid til at tænke over det at få taget billeder. 

I går var ingen undtagelse, så der er ikke nogle billeder fra den ufattelige hyggelige aften. 
Måske jeg får tage nogen næste gang vi mødes, vi har nemmelig allerede en aftale i kalenderen.
Billedet her er fra hendes fødselsdag i 2015.

tirsdag den 23. februar 2016

Fællesspisning på cafe Bopa

Sidst jeg havde fællesspisning med A og J, var der ikke rigtig nogen af os der kunne overskue at lave mad, så vi endte med at ville gå på cafe Bopa, men, men, men.... Det utænkelige skete og Bopa var lukket pga. renovering.

I sidst uge forsøgte vi os endnu engang, og denne gang med større held.
Det er ikke fordi der er sket den helt store ændring i indretningen, hvilket også passer os fint, da Bopa virkelig er et hyggeligt sted.

Jeg havde havde haft kvaler hele dagen over aftens besøg på cafen, da der er så mange lækre ting på menukortet at det vat svært at vælge hvad jeg skulle have. Men det faldt på en af mine ultimative favoritter, nemlig Moules Mariniéres med fritter. 
Tror dog de har fået ny kok, for det smagte ikke helt så godt som jeg huskede den. Dog ikke sagt at den ikke stadig var god, det er stadig en af de bedre jeg har fået.

søndag den 21. februar 2016

Lørdag i regnvejr

Lørdag bød stor set kun på heldagsregn og blæst, og så er der jo ikke andet at gøre end at hygge indendøre. Hvilket også sket i stor stil.

Mens regnen silede stille og rolig ned udendørs...

... hyggede jeg indendørs med lækker morgenmad. I form af chokolademad, frugt, blødkogt æg og amerikanske pandekager. 

Imens fortsatte regnen bare med at sile ned. 

Så det meste af dagen blev brugt på spansk lektier, lækning og...

... lydbogen "Ballade om Marie Krøyer".
Som barn var vi tit på biblioteket og låne lydbøger, men af en eller anden grund er det faldet lidt i baggrunden gennem årene. I går fik jeg så taget mig sammen til at downloade eReolen, som er bibliotekernes online materiale i form af både ebøger og lydbøger.  
Og det er genialt med en god historie og muligheden for at være kreativ samtidig.

Aftenen bød på hjemmelavede tomatsuppe med olivenbrød, sofahygge og en god film.
På det tidspunkt var regnen endelig holdt op med at sile ned. 


torsdag den 18. februar 2016

Amerikanske pandekager med banan

For lidt tid siden bagte jeg mine første amerikanske pandekager. Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig rigtig har forstået konceptet ved dem... altså før nu. Det var en vildt god opskrift jeg havde fundet, så jeg er klart blevet fan.



Opskriften var super nem:

3,5 dl mel
2 tsk bagepulver
0,5 tsk salt
2 spsk sukker
1 nip vaniljepulver
2 spsk smør
2,5 dl almindelig eller plantebaseret mælk
1 æg
2 bananer

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, altså mel, bagepulver, salt, sukker og vaniljepulver. Pisk mælk og æg sammen i en anden skål. Smelt smørret, og rør det i skålen med mælk og æg, hvorefter mel-blandingen røres i samme skål.

Mos bananen med en gaffel og rør den i dejen. 
Steg pandekagerne i lidt kokosolie eller smør, og server med sirup og friske bær.

Der blev et pænt lille bjerg, så en del af dem røg i fryseren og er efterfølgende blevet varmet på panden, når der var behov for lidt ekstra hygge. Hvis de der skal i fryseren ikke steges helt færdige inden de fryses, vil de næsten være som ny lavede, når de færdigsteges på panden.

De var fantastiske og smagte dejligt af banan.

tirsdag den 16. februar 2016

En sjælden fridag

Jeg har ikke været så god til at holde fri i dette ferieår, hvilket jeg også kan se af den mænge ferie der skal overflyttes til næste år, for at den ikke går helt tabt.
Men i går tog jeg en sjælden fridag, så allerede i søndags pakkede søs R og jeg bilen, for at drage en enkelt overnatning ud på landet.

Og ja, det må havde været tiltrængt, for jeg kan ikke huske hvad jeg lavede hele søndagen, udover at jeg så Narnia 2 (Prince Caspianom aftenen.

Og så blev der selvfølgelig pylret og nusset om familiens nyeste medlem, som her hygger med at få fat på sin middagsmad.

Søndag gik vi en tur over i den nærliggende skov, hvor vi rigtig kunne nyde vinterkulden.

Hjemme på landet er det første tegn på forårets komment eller i fuld flor. Der er fyldt med vintergækker og hvis man kiggede efter ude under valnødetræet, kunne man se at små Irentis er på vej op. 

Et af mine nytårsfortsætter for dette år er at jeg skal være bedre til at holde fri, så jeg er i fuldt gang med ferieplanlægningen for hele året. Og med både et bestilt højskole og sommehus ophold, samt planer om en kortere og længere tur i løbet af efteråret, må jeg siges at være godt på vej.

søndag den 14. februar 2016

Jeg elsker søndage

Jeg elsker søndage hvor der er tid til rigtigt at hygge og gøre lidt ekstra ud af morgenen.
Der er ikke noget bedre end at sidde i nattøj, hører radio, spise dejlig morgenmad og bare kigge ud på den blå himmel.

Den salgs søndag morgner har jeg været god til at tage mig tid til, her på det sidste. Det er en gode måde at få nye energi til den kommende uge. 

Der er lige tid til det lidt ekstra jeg ikke når i hverdagen, hvor morgenmaden ofte blive indtagen foran computeren på arbejdet. Og ikke at jeg syntes det er en dårlig vane, det giver mig bestemt noget andet, men det er nu bare dejligt at kunne nyde et blødkogt æg og nybagte pandekager om søndagen. 

Og ja, den bliver nydt til sidste bid. 

torsdag den 11. februar 2016

Hæklet smartphone cover

Jeg har af flere årsager måtte købe nu telefon, og har i den forbindelse måtte lave et nyt cover, da det gamle var blevet for lille. Af en eller anden grund bliver mobiltelefoner bare større og større, hvilket ikke helt hænger sammen med at lommerne i dametøj bliver mindre og mindre, hvis de da overhoved er i tøjet. Men det er jo en helt anden sag.

Da jeg ikke rigtig er til de der cover man køber i butikkerne, plejer jeg selv at hækle dem, så denne gang blev ingen undtagelse. 

Jeg forsøgte at udvide mine evner en smugle ved at prøve noget nyt, men af en eller anden grund var der ikke noget der fungerede, da det enten blev for småt eller for stort. Så det blev et helt almindeligt hæklet med fastmaster...

... kun afbrudt af enkelte farveskift, for at gøre det lidt mere spændende.

Er blevet nogenlunde tilfreds med resultatet, der i teknikken ikke bød på de helt store udfordringer.

Opskriften er temmelig simpel, men er afhængig af garntykkelse og nålstørrelse.

Hæklenål #3
Rester af bomuld fra Søstrene Grene
omg   = omgang
lm    = luftmaske
fm    = fastmaske

Slå 15 lm, vend med 1 lm
1 omg: 2 fm i første maske, 13 fm, 2 fm i sidste maske (17), forsæt rundt på den anden side istedet for at vende! 2 fm i første maske, 13 fm, 2 fm i sidste maske (34)
*2-3 omg: 1 fm i hver m
Skift farve 
4 omg: 1 fm i hver m
skift farve
5-10: 1 fm i hver m *
Fortsæt mønstret fra *-*, så lang som coveret skal være. Slut med en km.
Luk af og hæft ender.

tirsdag den 9. februar 2016

Boller op, boller ned, boller i min mave....

Uh, der er blevet fastelavnstid og en af mine ynglingstider på året, altså når det gælder spiselige genstande.
På en eller anden måde er det lidt som med julen. Det er tilladt at spise lige så mange fastelavnsboller som man vil, uden af folk ser underligt på en. For selvfølgelig er det jo tilladt at smage alle de mange variationer der er. Så kan man jo altid tabe sig senere på året, ikke....

Det var så heldigt at jeg kom til at væde med en kollega i sidste uge, men selv om der ikke rigtig var nogen af os der tabte vædemålet, tog jeg den på mine skulder. Så jeg bagte fastelavnsboller til teamet.

Der findes et utal af opskrifter på de helt rigtige fastelavnsboller, men efter mit hoved er de bedste nu dem der er lavet efter en brødopskrift, med spændende overraskelser inde i. Og i mit tilfælde bør en del af overraskelsen indeholde kagecreme. 

Derudover er pynten altså også en del af hele oplevelsen, for mit vedkommende. Fastelavnsboller skal bare være festlige at se på, så mine blev pyntet med frysetørrede solbær. 
I disse var overraskelsen både kagecreme, marcipan og nougat. 

Jeg har brugt samme opskrift som sidste år, men denne gang har jeg brugt almindelig mel, istedet for det glutenfri.

søndag den 7. februar 2016

Mad, mad og mere mad

Der har været lidt stille på bloggen på det sidste, hvilket primært skyldes en ting. Nemlig manglende tid.
Jeg har haft gang i en masse hyggelige arrangementer, kreativeprojekter og så har jeg lige skulle lande efter en dejlig juleferie. Her kommer bare et lille udpluk af alle de ting jeg har haft gang i... Og ja, der har været temmelig meget mad indblandet.

Hyggeligt venindebesøg i Køge, hvor der blev bestilt sushi, drukket hvidvin og bare hygge snakket hele aftenen.

Ovennævnte besøg bød også på en overnatning og dejlig brunch morgenmad næste morgen.Uh, det var skønt. Resten af dagen bød på fødselsdags fejring af søs R.

Jeg har fået bagt mine første Amerikanske pandekager og nu forstår jeg bedre hvorfor folk er så glade for dem.

Hyggelig fællesspisning i skønt selskab med J og A på The Laundromat Café, da ingen af os var særligt oplagte på at lave mad. Det var egentligt meningen at vi ville have været på Cafe Bopa, men den var under ombygning, så det ser ud til at vi har lavet en tradition for at fællesspisningen bliver rykket ud af huset.

En hyggelig weekend med masser af søsterhygge med både søs R og L, bød både på aftensmad på Halifax burger, brunch, shopping og masser af hygge. Glæder mig allerede helt vildt til næste gang.

En hyggelig gåtur på Kastellet med H, der blev afsluttet med frokost på en af de nye sushi resturanter på Østerbro. Det er altid dejligt at afprøve nye gode steder, og så gør det bestemt heller ikke noget når selskabet også er godt.