søndag den 31. maj 2015

I chokolade himmelen....


Uhm, hvor jeg bare elsker søndage, hvor man bare skal tuller rundt og slappe af. Og hvad er bedre end at bruge søndagen på en anden ting jeg bare elsker, nemlig chokoladekage. 
Så denne søndag eftermiddag er brugt i køkkenet, hvor jeg har udviklet min helt egen vidunderlige chokoladekage. 


Jeg havde en masse chokolade af lidt ældre dato liggende, så det var på tide jeg fik det brugt. Og hvad er bedre end duften af smeltet chokolade.... Selvfølgelig med undtagelsen af nybagt chokoladekage. :-)


Ingredienser:

100 g hvid chokolade
100 g flødeost naturel
1 spsk glutenfri mel

150 g mørk chokolade (jeg brugte 75%)
150 g blød smør
150 g rørsukker
3 æg
2 dl glutenfri mel
½ tsk kanel
1 pose tørrede tranebær
+ 50-100 g hakket mørk chokolade til dejblandingen (jeg brugte 75%)


Opskrift:

Smelt den hvide chokolade over et vandbad, men pas på det ikke får for meget varme. Når chokoladen er smeltet røres flødeosten i den smeltede chokolade, hvorefter den stilles til side.

Smelt chokoladen enten over et vandbad eller direkte i en gryde, men pas på at det ikke får for meget varme.
Pisk sukker og den bløde smør sammen godt sammen i en skål. Derefter piskes et æg af gangen i blandingen, hvorefter man tilsætter kanel.
Melet vendes forsigtigt rundt i æggeblandingen, inden man til sidst vender den smeltede mørke chokolade i dejen.
Til sidst vendes tranebær og hakket mørk chokolade i dejen, hvorefter dejen hældes i en lille bradepande.

I den hvide chokolade blanding røres forsigtigt 1 spsk mel, inden den hældes oven på den øvrige kagedej.


Kagen bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i 30 min, hvorfter ovnen slukkes og kagen bages videre i 10 min ved eftervarmen. Derefter tages kagen ud af ovnen og formen, og sættes til afkøling på en rist.

Bliver man nogensinde for gammel til at slippe skålen med smeltet chokolade?

Kage til afkøling, inden jeg skal sætte tændere i den. Da det er en brownie, er den lidt blød når den tages ud af formen, så vær forsigtig. 

Jeg er kommet i chokolade himmelen.... Uhm, hvor er den bare god.
her serveret med noget af min hjemmelavede banan-blåbæris. 
Hvis i kan lide chokolade, så er det bare med at komme igang med at bage, den er nem og hurtig. Og så smager den himmelsk.

En anden god ting ved denne kage er at den kan fryses, så der er til mange dage endnu, da der ca. bliver 25 styk ud af en kage.





torsdag den 28. maj 2015

Hilsner til om et år...

I starten af maj var jeg, som tidligere nævnt, til bryllup med nogle af de mest fantastiske mennesker jeg kender.
Og fantastiske mennesker fortjener selvfølgelig noget fantastisk, så der var mange overvejelser til et "festlig" indslag på dagen
.
Jeg overvejede om jeg skulle skrive en sang (men jeg synger virkelig dårligt, og man bør jo synge for når man giver en sang), om jeg skulle lave en lille quiz, begyndet at skrive på flere taler.... Men det var som om det ikke rigtig ville, som jeg ville.

Til sidst kom jeg på den ide, som ville være den helt rigtige til netop dette brudepar. Nemlig at få gæsterne til at skrive hilsner til brudeparret på selve dagen.

Så en helt almindelig æske blev omdannet...

... og blev til en postkasse til alle de søde hilsner.

Æsken blev forsvarligt forseglet, så det ikke sådan er lige til at komme til den indhold. Og så blev der klippet hjerter i massevis, hvorpå gæsterne kunne skrive skønne hilsner.

Tanken er at æsken først må åbnes (så den er godt forseglet), når de har 1 års bryllupsdag. Der må de så se indholdet af alle de søde beskeder gæstene har skrevet til dem på dagen.

... Så du må vente lidt endnu med at se på indholdet L.

tirsdag den 26. maj 2015

Tapas på Café Cappuccino

For noget tid siden var jeg på den hyggelige lille  (forholdsvis nyåbnede) Café Cappuccino med søs R, for at spise tapas.

Café Cappuccino var temmelig ny på det tidspunkt, så de havde endnu ikke fået deres alkohol bevilling, så istedet fik vi en fin drik fra Wostok med ingefær og estragon. Den var virkelig god, så de kan anbefales.

Det var en lækker tapas med flere forskellige slags pølser og oste, oliven og grillede svampe.

Det var bare super hyggeligt og godt, så det er bestemt ikke sidste gang jeg har været der. Det kan varmt anbefales. 

torsdag den 21. maj 2015

Fejring af kærlighed


I starten af maj var jeg så pervilligeret at blive inviteret med til to af de mest fantastiske menneskers bryllup. Nemlig til min søde studievendinde L bryllup, som endelig blev gift med hendes søde kæreste.
En helt fantastisk dag, man kun kan være stolt af at være en del af.

Festlighederne fandt sted på det hyggelige Skjalm Hvide Hotel, som dannede en fin ramme om dagen.

Bordet var smukt pyntet og klar til at blive indtaget af alle gæsterne.

Forretten blev spist inden jeg huskede at tage billeder, så i må nøjes med hovedretten. Den var bestemt heller ikke dårlig. 

Desserten var bestemt heller ikke dårlig, men god at den ikke var større, for ellers havde jeg måtte levne, med alt det andet gode mad vi havde fået i løbet af dagen.

Det var et rigtigt eventyrbryllup med en smuk brud, rørende taler, god mad, dansende gæster og alt hvad der ellers høre sig til en rigtig fejring af to menneskers kærlighed.
Endnu engang tusind tak fordi i ville have mig med. I ønskes alt det bedste for fremtiden.

tirsdag den 19. maj 2015

Nyt til væggen...

Jeg var så heldig af få en gavekort til et af Karina Bækkelund´s fantastiske billeder, af min veninde A i fødselsdagsgave.
Og hvilken udvælgelses proces der har været igang siden, for at finde det hel rigtige billede - det er altså virkeligt svært når de alle er så fantastiske.
Men endeligt fik jeg valgt, bestilt og hængt op, og det kom til at se således ud...

Er de ikke bar fine?... 
Ja, jeg sagde de. Det var så svært at vælge, at jeg ente med at give mig selv et par i fødselsdagsgave.... 

Det blev til "Pingviner flyver med stil" og "1, 2, 3, ... FLYV!"...
(Jeg ved godt de ikke hænger helt lige, men det er ikke nemt med den ståltråd IKEA altid sender med deres rammer, og op skulle de). 

... og "De optrædende". 

Jeg syntes det er blevet til et rigtigt fint hjørne på mit lille værelse. Elsker at sidde og kigge på billederne, som gør mig i godt humør. 


mandag den 18. maj 2015

Små glimt af en hyggelig weekend

Jeg havde egentlig ikke de store planer for weekenden, men den blev alligevel fyldt med en masse hyggeligt samvær med skønne mennesker.

Fredag aften var det tid til årets første besøg i Tivoli.

Her havde jeg fået lokket søs R med ind på plænen til fredagsrock med De eneste to. Hvilket viste sig at blive en rigtig hyggelig og sjov oplevelse, med massere af gode grin. 




Lørdag bød på en super hyggelig aften og eftermiddag i godt selskab med min kollega C og hendes dejlige dreng i Jystrup. Her stod eftermiddagen på leg, jordbærkage og masser af snak. Mens aftenen stod på mere snak, sushi og masser af slik og chai. Håber snart jeg får tid til det igen.

Søndag aften var jeg i biografen med søs R, hvor vi så Thomas Vinterbergs seneste film Far from the Madding crowd. En rigtig fin film, der dog er lidt atypisk for Vinterberg, men bestemt vær at se.



fredag den 15. maj 2015

Kristihimmelfart i solskind

I går nød jeg en tiltrængt fridag, sammen med min veninde H. Det blev til en eftermiddag i flere grønne omgivelser.

Vi startede med at nyde eftermiddags solen på en vindstille bænk i Ørstedparken. 

Her nød vi medbragte kage og sodavand, mens vi øvede os på det spanske, inden eftermiddagens undervisning.

En af de ting jeg savner mest ved landet om foråret og sommeren, er muligheden for at komme ugeneret ud i det grønne. Min baggård er så lille at det ikke er meget sol, så det er parkerne der er alternativet og dem bruger jeg da også, men det er nu noget andet.
Byen bugner af hyggelige parker, så der er masser af muligheder, men man er sjældent alene.
Det er bare lidt nemmere på landet, hvor man lige trække en stol ud i solen, hvor man kan sidde ugeneret i stilheden og suge solens stråler til sig.


Efter undervisning tog vi hjem til H i Vanløse, hvor vi fandt en plads i solen. Her var det så tid til at lufte benene lidt, mens vi kigge på lektierne til næste spansk time.

Så det er godt at H´s baggård nærmere er en stor græsplæne, hvor man kan nyde forårs solen lidt ugeneret.
Jeg må indrømme at jeg normalt ikke er den store solbader, men det er nu meget godt at vi nåede at få lidt farve da vi var på Cuba, når man nu skal til at have bare ben igen.
Normalt er minde ben så vide først på foråret, at naboerne ville blive generet af den måde de ville reflekter lyset på. Så det er nok meget godt med lidt farve.


mandag den 11. maj 2015

Stilhed....

Der har været lidt stille her på bloggen af flere grunde. Dels har mit arbejde i en periode være præget af en større omorganisering, samt jeg har haft nogle projekter af den slags der også driller når man skal sove. Privat sker der også ændringer, idet at min ene bofælle har valgt at flytte sammen med kæresten i løbet af sommeren.
Begge dele har fyldt en kende mere i mit liv end jeg egentligt ønskede, og derfor har der ikke været så meget overskud i den seneste tid.


Alle de nye ændringer har fået mig til tage mit liv og ikke mindst bloggen op til revision, hvilket har ført til stilheden.
De fleste mennesker kender det sikkert, men for mig er det meget sundt engang imellem lige at sætte lidt ned i gear og lige mærke efter hvad jeg egentlig vil. Det samme gælder også for bloggen, og jeg er kommet frem til at hvis den skal give noget for både mig og andre, skal jeg gå tilbage til den oprindelige tanke. Jeg skal tilbage til tanken om at beskrive foreskellen mellem Land og By, og hvordan det er at være en landmus i byen.
Derudover skal bloggen handle om hyggelige steder, kreativitet og en lille smugle om mad. Is kommer jeg nok heller ikke uden om.