Jeg må på forhånd advarer om at dette bliver et laaaaaangt, med forhåbentligt humoristisk indslag. Men det er en situation jeg står i, lidt for ofte efter min mening. Det med at handle med hoved under armen....
Sådan blev endte min fredag eftermiddag og aften.
Det hele startede eller så fint godt humør og god tid til arbejdsopgaverne, trods lidt træthed i kroppen fra gårsdagens julefrokost.
Dette ændrede sig omkring frokost, hvor jeg fik stukket et overtegnet papir i hånden med rettelser, der skulle være færdig inden jeg gik på weekend.
En stort set umulig opgave, da jeg samtidig ikke måtte misse eftermiddagens planlagte møder.
Jeg elsker udfordringer og satte straks i et højere gear, og gav det dog et forsøg. Hvilket vil sige at forkosten blev kastet ind, gik det det første møde som trak ud, kom tilbage til computeren og fik lavet lidt, inden computeren blev slæbt med videre til en kollegas afskedsreception som også lige skulle klares inden for 2 timer.
Men opgaven var dømt til ikke at lykkedes, så jeg måtte kaste håndklædet i ringen, inden jeg skulle videre til det næste møde og videre ud for at drikke afskeds-/weekend øl med de andre kollegaer.
Det lykkedes mig dog ikke at slippe helt så let, så aftalen blev at rettelserne skulle være færdig og sendt inden kl. 21 (og så på en fredag aften), så kunne jeg også nå at drikke en enkelt øl med kollegaerne inden . Men da jeg i forvejen havde travlt, var der ikke tid til de store indvendinger og måtte bare se at komme afsted til næste møde, og jeg havde jo muligheden for en enkelt øl.
Videre gik det til næste møde og efterfølgende i fuld galop ind til kollegaerne på Ørsted Ølbar, da jeg i forvejen ankom godt en time senere end de andre. (Beskrivelsen af Ørsted Ølbar kommer på et senere tidspunkt).
Det var super hyggeligt på Ørsted og stemningen var høj, men det manglende arbejde lå hele tiden i baghovedet. Og det blev også kun til en enkelt drik, da jeg slet ikke drikker øl.
Det viste sig at jeg havde lavet en halv aftale med kollegaen fra byturen i fredags om at vi skulle videre i byen, så hun blev skuffet over at der nu skulle arbejdes i stedet. Så vi indgik et kompromis, der indebar at vi gik tilbage på arbejdet, fik lavet det sidste og sendt det, hvorefter vi så kunne gå ud og spise og efterfølgende i byen.
Det blev til lidt over en times arbejde, i en fuldstændig tom bygning, da klokken mellem 19-20. Eller det vil sige næsten tom, havde helt glemt vagten, så blev en lille smugle forskrækket over hans pludselige indtræden på kontoret. Men jeg fik lavet det hele med kollegaens hjælp og afsendt det, til alle der skulle have det.
Herefter gik turen ind på den nærmeste hyggelige cafe, for at få noget aftensmad inden vi skulle ud og lufte vingerne. Vi endte på cafe frisør salonen, hvor vi fik den bedste båndsalat. Elsker simpelthen det sted og deres vildt gode mad.
Båndsalat og cider, så bliver det ikke bedre.
Båndsalat er en kyllingsalat med bacon, brie og alt muligt andet godt, serveret med hvidløgs brød.
Stemningen på cafe frisør salonen var god og det hjalp gevaldigt med noget god mad og godt selskab. Så nu var jeg klar til at indtage byen, oven på en temmelig travl eftermiddag.
Jeg vælger dog lige at tjekke telefonen inden vi går vindere og kan se der ligger en besked fra min leder om at det afsendte arbejde endnu ikke er nået frem. Går en lille smugle i baglås, da jeg er 100% sikker på at jeg har trykket sendt på mailen inden jeg slukkede computeren og efterlod den på arbejdet. Febrilske tjekker jeg udbakken på arbejds mobilen og indbakken på den private mail, da jeg valgte at sende en kopi til mig selv i tilfældet af at der skulle foretages øvrige rettelser. Men der er INGEN ting nogle af stederne.
Så der er ikke andet at gøre end at vi endnu engnag må tilbage på arbejdet inden vi kan gå i byen, kl. 22 på en fredag. Det kan efterhånden ikke blive værre, og jeg føler virkelig jeg har glemt at tage mit hoved med mig. Men oven på et par drinks, er det samtidig også lidt sjovt at man kan udfører ting så meget med hovedet under armen.
Tilbage på arbejdet får jeg tændt computeren, tjekket mailen og skal igang med at finde det hele frem og sende igen, da der kommer en besked fra lederen om at nu har hun modtaget det. Jeg skynder mig straks at undersøge det og kan se at nu er både den første og anden mail sendt og modtaget. Altså både den kl. 20 og 22.
Meget mystisk, men computeren har altså ikke registreret at jeg sendte den første gang, før jeg åbner programmet igen.
Her bliver man både enormt lettet over at kan vise at man faktisk har udført arbejdet til den aftale tid og samtidig triller man rundt på gulvet af grin over at man hele tiden har rendt rundt med hoved under armen.
Den lykkelige afslutning på arbejdsdagen og tak for kollegaens hjælp blev fejret med drinks på Zefside. Det var det mindste jeg kunne gøre oven på den aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar