søndag den 4. oktober 2015

Barnevognstæppe af romber

Som tidligere nævnt, har der været godt gang i hæklenålen ind over sommeren, hvor den har stået på gaver til en lille ny (og hendes forældre). 

Jeg har blandt andet hæklet dette dette barnevognstæppe.
Eller måske det faktisk blev lidt stort, til at bruge det begreb ca. 95 x 70 cm.

Tæppet er hæklet af Peruvian Highland Wool fra Yarnfreak i en lilla, lyserød og pink nuance, og en muldvarpe grå som kant, på nål str. 6. Garnforbruget var: 6 nøgler á 50g af hver farve (til romberne), i alt 18 nøgler og en rest garn til kanten. 

Inspirationen til tæppe og opskriften på romberne er hentet fra PESCNO der har lavet en virkelig fin udgave af tæppet. Da jeg så det første gang var jeg solgt til ideen. 

Opskriften foreslår en tynder garn til sammensyning, for et pænt resultat. Men jeg valgte at bruge en rest af det der blev tilbage, og syntes selv det med små sting, blev et ok resultat. Kan dog godt se fidusen i at vælge en tynder garn, da det er nemmere at styrer resultatet. 

Jeg er vild med de forskellige mønstre man kan få ud af tæppet, alt efter hvilken vej man vender det. På en led ligner det stjerner...

... og på en anden, ligner det en masse kasser der er stablet oven på hinanden. 

Er blevet temmelig tilfreds med resultatet.
Og må nok indrømme at jeg blev så solgt til PESCNO versionen første gang jeg så det, så jeg har faktisk også købt garn, så jeg kan lave et til mig selv. 
Er vild med hendes farvekombination.

Det var tilmed lidt sjovt da jeg skulle hente alt det garn, jeg havde bestilt, til begge tæpperne. Havde selvfølgelig bestilt til begge tæpper samtidig, vidste jo at jeg skulle lave et til mig selv efterfølgende.

Tror  det har været i begyndelsen af juli, jeg hentede (til min overraskelse) fire bæreposer med uldgarn, iført bare ben og sandaler. Jeg fik mange kærelige og en smugle overbærende smil, over min kæmpen med poserne og at holde mig stående, i en proppet slingrende bus. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar