søndag den 24. april 2016

Store Bededag på landet

Fredag morgen blev bilen pakket og turen gik atter en gang ned på landet. Denne gang for at holde Store Bededag, der blev fejret med sole, havearbejde og hveder. 

Der er nu ikke noget bedre end hjemmebagte varme hveder med smør. Og ja, de kan sagtens spises dagen derpå. 

Haven er så flot med alle blomsterne om foråret. Ja, selv dem der er kommet lidt uden for bedene får lov til at blomstre. 

... Ja, og så er der dem der nærmest dækker hele græsplænen. Der er så mange flotte påskeliljer og ikke mindst anemoner i mine forældres have.

Selv de potter der har stået ude hele vinteren, er ved at komme frem af jorden og blive klar til sommeren.

Især fredag men også lørdag bød på ok have vejr, hvilket betød plantetid og derved forberedelserne til de kommende års juleaftner. Vi fik nemlig planet en frygtelig masse juletræer.

Selv om det unægtelig virker lidt tidligt at komme i julehumør, kan det ikke rigtigt undgås, når man sidder midt i duften af friske grannåle. 
Nu skal træerne bare blive store, så de kan blive til rigtige juletræer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar