lørdag den 11. juni 2016

Besøg af den lille familie fra Roskilde

I går var jeg så priviligeret at gå på ferie i en uge, og så samtidig få lov til at fejre min ferie med et besøg af den lille familie fra Roskilde. Det er altid så hyggeligt at mødes med dem.
Vi mødtes til en halv sen frokost på Cafe Bopa, hvor der var plads til barnevogn og det hele.

Her stod den for mit vedkommende på en lækker risotto...

... Og så selvfølgelig deres Mojitto lemonade.
Begge dele smagte fantastisk.

Det var en god og hyggelig frokost, om end lidt koldt når der gik en sky for solen. Så det var dejligt at der var mange tæpper at pakke sig ind i.
Udover det havde vi også en anden lille forhindring, som jeg havde glemt alt om, da jeg foreslog caféen.
Nemlig det at L har forbi for fugle. Men i forhold til hvordan jeg tidligere har oplevet hendes forbi, tog hun tilstedeværelsen af de meget nærgående gråspurve rigtig fint. Der er nemlig temmelig mange gråspurve på Bopa Plads, der nyder godt af de udendørsspisende gæster.
Jeg kender selv til det at have en forbi (om end over for en noget andet dyreart og for højder), så var var temmelig stolt på hendes vegne, over at hun er kommet så langt med den, for de var temmelig nærgående de fugle.

Det var også super dejligt at se deres lille datter igen, og følge lidt med i hendes udvikling. Hun er efterhånden ved at være en rigtig lille pige på ca. 8 måneder, der følger med i alt hvad der sker omkring hende. Glæder mig allerede til næste gang, jeg skal se den lille familie igen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar