lørdag den 3. januar 2015

Starten på et nyt år

Det er starten på et spændende nyt år, og det gamle er dårligt nok fordøjet. Nytårsfesten er ved at blive fordøjet og tøjet er ved at skulle pakkes væk. Festens tema var fest og farver, hvilket jeg forsøgte at efterleve med fine sko og en lånt kjole fra søs R.

Skoene er et fund på efterårets tur til Lissabon, og ender nok med at blive et af mine ynglingspar. De sidder så godt på foden.

Kjolen er et lån fra søs R, der har købt den på en tur til Barcelona for noget tid siden. Den var bare super fin og jeg var så glad for at måtte låne den. Så stort tak for lån til søs R.

Nytårsforsætterne burde jo nok stå i kø for at komme frem. Men af en eller anden grund har jeg ikke rigtig nogle for i 2015, udover de sædvanlige om at familien og vennerne må have det godt, og at verdenen bliver et bedre sted at være for både mennesker og dyr.
Til gengæld er der en masse planer for hvad der skal ske i 2015, og efter hvad jeg kan se allerede nu, bliver det bestemt ikke et kedeligt år.
2015 kommer til at byde på sprogundervisning, flere smykker, en rejse til et fjernt land og andre hyggelige småturer, en romantisk begivenhed og meget, meget, mere. Så jeg kan næste ikke vente med at komme igang.

Med det nye år er julen pakket ned og der er istedet pyntet med fine blomster på værelset. det er dejligt med en frisk og hyggelig start på det nye år.

Det blev til roser i både hvide....

... og orange, der kom til at være de første farver i det nye år.

Vasen er en gave fra min søde veninde A i Køge. Den er så fin med blomster. I baggrunden står der en hyggelig lille overraskelse som dumpende ind af min brevsprække i dag. 

 Jeg har tidlige fortalt om at jeg elsker af få hilsner fra familie og venner med posten, så i dag var helt fantastisk da der lå et kort til mig.
Det var fra min søde veninde L i Roskilde, og var et fint kort om det år der var gået og det nye der skal igang. Det var en rigtig fin tanke og jeg blev da også rigtig rørt over indholdet, jeg bliver så glad og rørt når folk sender en lille tanke til mig.

Tak for hilsnen og det år der er gået. Jeg er sikker på at det nye bliver mindst lige så hyggeligt som det gamle. Der bliver i hvert faldet noget at fejre. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar