lørdag den 8. august 2015

D-A-D på menuen

Fredag er for mig ofte lig Fredagsrock i Tivoli, og i går var heller ingen undtagelse. 
Her mødtes jeg med H og en håndfuld af hendes kollegaer, for at spise sammen i det Japanske tårn i Tivoli inden aftens koncert. Hvor der praktisk talt kom til at stå D-A-D på hele menuen.... 

Forretten var designet af Jesper Binzer og bestod af: 
Prinsesse Louise sushi rulle, som er en sprød reje rullet med avocado, og toppet med tun, chili mayo og teriyaki. Serveret med tangsalat.

Hovedretten var: Helstegt oksefilet med D-A-D logo, serveret med rødvins sauce, bagt kartoffel og blandet salat

Desserten var: Chokoladekage After Dark med vanilje is. 

Hvortil jeg fik en virkelig god cider, der dog faldt lidt uden for aftens øvrige D-A-D tema. 

Resten af aftenen bød på en ellers udmærket koncert, dog i et alt for fyldt Tivoli, hvor folk havde ladet deres hensynstagen og høflighed blive hjemme. Der blev skubbet og mast en hel del, så vi valgte at stille os i udkanten, hvor der var lidt plads og luft. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar