Jeg har simpelthen haft behov for at trække stikket hel og aldeles ud, hvilket vil sige at jeg har holdt tre ugers ferie i Jylland, uden fast internet forbindelse, blogindlæg, facebook besøg og det daglige tjek af mails. Alle bekymringerne, frustrationerne og de ubesvarede spørgsmål blev efterladt i København, mens den lille bil blev pakke og ført kørte til Vejle kanten og efterfølgende Vesterhavet. Og det har simpelthen bare været skønt....
Selv om min sommerferie begynder at være lidt af en gentagelse, er jeg endnu ikke blevet træt af at benytte den på sommehøjskole. Det er altid fantastisk hyggeligt at møde en masse nye spændende mennesker, samt gensynet med gamle bekendte, nyde god mad og bare være fælles om det vi alle best kan lide... Nemlig det at udøve kunst og håndværk. I mit tilfælde er det altid smykkerne der trækker.
Midt i al smykkeproduktionen blev der også tid til en enkelt udflugt til Kolding og Koldinghus, der netop nu udstiller Kongehusets samling af russiske smykker.
Efter 14 dejlige dage sammen med søde mennesker, havde jeg lige en enkelt dag for mig selv. Den blev blandt andet benyttet til et besøg på Jellings nye museum ved Jellingstenen og...
... et besøg i Ribe, hvor domkirken desvære var lukket i det tidsrum hvor jeg var der. Herefter gik turen videre til...
... Vesterhavet. Her skulle jeg mødes med min familie i et par dage, der dog næste blev til en hel uge. Det var så tiltrængt med denne ferie, der var så fantastisk smukt i området og det var dejligt at være sammen med familien, så jeg blev et par dage længere end beregnet.
På hjemturen var jeg et smut forbi H. C. Andersens Odense.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar