tirsdag den 12. juli 2016

Idylliske Dragør

For lidt tid siden var søs R og jeg på tur til Dragørs idylliske gamle bydel, som jeg endnu ikke selv havde oplevet, men hørt så meget om.
Jeg ved godt at der er mange hyggelige steder i Danmark, men det er ofte svært at forestille sig den idyl andre beskriver, før man selv har oplevet den. Men jeg faldt pladask for Dragørs gamle bydel, som rummer lidt af alt det jeg godt kan lide.

Der dufte lidt af havluft og saltvand, så snart vi kom ud af bilen. En duft jeg forbinder en med min barndom, hvor jeg sommetider var med min far på besøg på havnen, hvor han havde arbejdet som bådebygger indtil jeg søs R blev født. 

Besøgene på havnen som barn og vores utallige besøg i forskellige havne vi kom forbi, er lidt blevet en del af mig. Jeg går gerne selv en tur på havnen og ser på skibe og mærker havluften, når jeg kommer forbi en havn. 
Så det var ingen undtagelse i Dragør, hvor de både har en lystbådehavn og en industrihavn. 

Vi startede vores by-vandring med en tur op på toppen af Dragør fort, hvor man får et godt udkig ud over havet og Øresundsbroen, og hvis man vender sig om, kan man se byen åbne sig op for ens fødder. 

Det var et gammelt fort, der i dag er ombygget til noget hotel af en slag. Så der var ikke så meget at se indefra, men man kunne gå en tur rundt oppe på dens til groede top.

Den gamle bymidte var ren idyl.

Alle husene er malet i den samme farve, med samme farve plankeværn. 
Og udover de smukke huse, der trods den ensartede farveskala, var meget forskellige, var der plantet masser af roser og bonderoser uden foran mange af husene. 
Det var virkelig et idyllisk område. 

Selv de gamle vandbrønde var bevaret flere steder i den gamle bymidte.


Selv om lokalplanen kan virke en smugle striks for området, var det sjovt at se hvor forskellige husene var. Der var fx. mange forskellige slags døre, der var variationer i tagkonstruktionerne og mange sjove små tilbygninger, karnapper, tårne mm. 
Jeg blev på mange måder virkelig inspireret og kom faktisk til at savne mit gamle arbejde en smugle. Jeg kan godt mærke at når jeg er et sted som der, så trækker lysten til at arbejde med frede og bevaringsværdige bygninger lidt i mig. og jeg kommer til at savne min specialeretning en smugle. 

Hvem ville ikke gerne bo på en gade med dette navn?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar