søndag den 15. november 2015

Travl weekend med venindestunder

Nogle weekender er programmet spækket med hyggelige aftaler, i godt selskab med gode veninder. Aftaler af den slag der er så gode at man glemmer tid og sted omkring en... Og ikke mindst det med at man skal huske at tage billeder.
Den forgangne weekend er netop af den slags, hvor man bare hygge sig og glemmer alt om det medbragte kamera. 

Det eneste billede jeg nåede at tage i denne weekend, på tros af en weekend fuld af hyggelige stunder i gode selskaber.

Fredag stod den først på tidlig eftermiddags te hjemme hos søs R, som i dagens anledning havde bagt en virkelig god rabarberkage. Da vi begge er lidt travle for tiden, får vi ikke set så meget til hinanden som tidligere, så det var super dejligt med lidt tid sammen. 
Da kagen var spist og teen var drukket, gik vi ud for at se på nye lamper til R, inden jeg skulle videre til næste aftale den eftermiddag. 

Den sene eftermiddags te blev indtaget i godt selskab med min søde veninde i Roskilde. Her blev der drukket spandevis af te og spist kanelbrød, mens snakken gik om lille fisen, barsel, arbejde og alt det andet vi manglede at vende siden sidste besøg. 
Grundet det gode selskab, trak det ellers planlagte korte besøg ud, og kom derfor også til at indeholde aftensmad og endnu en gang te inden bilen vendte snuden hjem. 
I håbet om at der vil følge lidt flere besøg i den kommende tid, må jeg vist hellere øve mig på tidsbegrænsning .... Men det er nu svært, når man er i godt selskab. 

Lørdagstod den mere eller mindre på afslapning i form af spank lektier, strik og en hyggelig omgang sushi med min søde bofælle J. Jeg har længe haft lyst til sushi, men det er bare hyggeligere når man spiser det sammen med andre, så fint at J var med på ideen. 

Søndag har den stået på et besøg hos min søde kollega C i Jystrup, hvor der er blevet spist boller, drukket chai og leget med hendes lille søn. Jeg bliver altid, ved mine besøg hos hende, mindet om hvor meget jeg glæder mig til at hun kommer tilbage fra barsel. Nu varer det heldigvis ikke længe.

Derudover har aftenen budt på pizza sammen med min bofælle J, der er gået i eksamens hi. Vi havde vist begge brug for en men og hurtig aftensmad. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar