Til januar er det et år siden at H og jeg startede med at få spansk undervisning. En beslutning som egentlig startede med at vi bare skulle nå at lærer et par gloser til vores Cuba tur, men som efterfølgende er blevet til et mål om at kunne sproget.
Da H har skiftende arbejdstider har vi valgt at tage timerne hos en privat lærer, hvilket selvfølgelig gør det lidt dyrere, men samtidig er vi kun os to til undervisningen, så den bliver meget mere tilpasses vores fælles niveau og ønsker.
H er for tiden på ferie i fem uger, så jeg har bestilt ene undervisning i de fem uger hun er afsted, da jeg ellers vil komme for langt fra det. Det er utroligt så hurtigt man glemmer noget, man ikke laver hver dag.
Ene undervisningen er lidt af en udfordring (men heldigvis på den positive måde), da jeg på ingen måde kan gemme mig. Jeg har dog valt at skærer ned på tiden, så jeg kun har en lektion om ugen, istedet for to sammen med H. Men det betyder bestemt ikke at vores lære har sænket ambitionsniveauet, så jeg laver det samme som hvis jeg havde to lektioner.
Det vil samtidig at der er både læsestykke, oversættelse, udenadslære af verber, grammatik øvelser og billedbeskrivelser på tapetet af lektier pr gang. Hvilket for mig kræver en hed del...
hyggespise...
... og spandevis af te. Men når der så er rigeligt af det hele, solskin af vinduet og blomster på bordet, så gør det ikke noget, at man bruger det meste af en søndag på at lave lektier.
Men det er nu også en meget rar følelse, når man kan ligge alle lektierne frem, så de er klar til næste dags undervisning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar