lørdag den 15. november 2014

Til rejsegilde ved Roskilde

For godt et år siden på denne tid fik min venindes storebror den gode ide at han ville købe en grund nær Rosilde og bygge sit eget hus. Han havde dog brug for lidt hjælp til at lave tegningerne, så min veninde måtte igang, selv om ingen af os har tegnet noget synderlig siden vi blev uddannet.
Jeg var under tegneprocessen behjælpelig med et par enkelte streger og ellers bare med moralsk opbakning.

Og tænk jer engang, her ca. et år efter, stå skallen af huset allerede på grunden. 

Så i går pakkede jeg bilen og begav mig mod Roskilde og omegn for at deltage i rejsegildet. 

Her var der traditionen tro både pølser og øl, men de havde også købt virkelig mange smørrebrød, så det var god jeg ikke havde spist frokost. 

Min venindes mor er helt fantastisk til at lave smørkage og heldigvis havde hun også taget en med i går. Jeg må altså se om jeg ikke kan få lokket opskriften ud af hende, for hendes er bedre end alle andre.

Resten af fredagen blev tilbragt i hyggeligt selskab hos min veninde i Roskilde og hendes kæreste. her stod den på flere smørebrød og billedfremvisning fra deres tur til Myanmar. Så kan ens fredag næste ikke blive bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar