tirsdag den 8. marts 2016

Om at blive fejret...


I sidste uge havde jeg et lille mini jubilæum, idet jeg havde været ansat på mit arbejde i fem år. 
En begivenhed man normalt ikke lægger så meget mærke til, men det gjorde mine kollegaer... 

De havde arrangeret at vi skulle fejre det med en fælles morgenmad. Men da man normalt ikke fejre fem år, valgte jeg selv at stå for morgenmaden, der blev til hjemmebagte boller og kanelsnegle med ekstra kanelsmør og chokoladeglasur.

Jeg havde egentlig troet vi kunne holde det ved morgenmaden, men de havde også pyntet mit bord med en masse flag, der bevirkede at mange andre kollegaer lykønskede mig med fødselsdagen. 
Hvilket var til stor underholdning for min sidemand, når jeg skulle forklare at det ikke var min fødselsdag men mit fem års jubilæum. 
De mange flag når folk har fødselsdag er efterhånden en kendt ting inden hos os, men jeg havde nu ikke forventet dem. Så på mange måder kommer man til at trække på smilebåndet, når ens bord og stol er dækket med flag. 

Flagene og lykønskningerne var et underholdende indslag hele dagen. 
Men mest forbløffet blev jeg da der stod en anden kollega med en meget fin buket blomster til mig fra mine nærmeste kollegaer. Det var en virkelig sød tanke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar