Den anden dag var jeg lettere strandet med en squash og nogle trætte æbler, som fluks blev til en spændende ny kage.
3 Æg
2 dl sukker
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk ren vaniliepulver
1 tsk stødt ingefær
2 dl hakkede hasselnøder
1 dl rosiner
1 mellemstor revet squash
2 små revne æbler
3 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
3 dl glutenfri mel
Tænd ovnen på ca. 180 grader. Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Tilsæt de resterende ingredienser og vend det sammen. Hæld dejen i en smurt eller bagepapirsbeklædt springform og sæt den i ovnen i ca 30-40 min.
Den blev faktisk ganske udmærket.
Den er bestemt heller ikke dårlig med en lille rest is.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar